migræne & hovedpine
behandling i både Århus & Odder
Kropsterapi mod hovedpine & migræne
Du kender det… det kommer snigende og er parat til at ødelægge din dag. Det er den kraftige hovedpine eller migrænen, som på daglig basis giver tusindvis af danskere nedsat livskvalitet og medfører øget sygefravær. For nogle kommer smerterne så ofte, at det er blevet noget, der accepteres som en fast del af hverdagen – og hvor man er taknemmelig for de dage, hvor migrænen kan holdes hen med smertestillende medicin.
Hvis du er én af de mere end 500.000 danskere som lider af hovedpine eller migræne, så har du formodentlig også afprøvet mange af de behandlinger, der findes mod migræne. Du har sikkert eksperimenteret med din kost, drukket mindre kaffe, fokuseret på dit søvnmønster, taget alt fra almindelige håndkøbsmedicin til migrænepræparater (triptaner) og forebyggende medicin eller været omkring forskellige behandlere fra både det offentlige sundhedsvæsen og private alternative tilbud.
Migræne er en almindelig sygdom, som rammer ca. dobbelt så mange kvinder som mænd. Ifølge Danmarks Patientforening for Hovedpineramte anslås det, at op imod 25% af de danske kvinder og ca. 10% af de danske mænd har haft et eller flere migræneanfald. Ca. 3% af befolkningen har et eller flere anfald hver måned
(kilde: Danmarks Patientforening for Hovedpineramte)
Hvilke former for hovedpine og migræne findes der?
- Migræne uden aura
- Migræne med aura
- Menstruationsmigræne
- Spændingshovedpine
- Klyngehovedpine (Hortons hovedpine)
- Hovedpine efter hjernerystelse
- Medicinoverforbrugshovedpine (MOH)
Herudover er det ikke unormalt at opleve migræne og hovedpine efter whiplash/piskesmæld, trafikulykker og andre akutte hovedtraumer, hvor der er sket kraftig påvirkning af hoved og nakke. Dette kaldes også posttraumatisk hovedpine.
Hvordan opleves migræne?
De fleste mennesker oplever et migræneanfald som en intens, pulserende hovedpine. Ofte opleves smerterne i den ene side af hovedet, men det er ikke unormalt, at symptomerne fordeler sig til begge sider af hovedet. Smerterne kan variere fra moderat til svær og invaliderende intensitet.
Nogle kan også opleve følgende symptomer:
- Ekstra følsomhed over for lys, lyde og dufte
- Kvalme, som kan give opkastninger
- Svimmelhed eller følelse af at miste balancen
- Øget smerte og ubehag ved bevægelse
- Synsforstyrrelser, såsom flimrende eller blinde pletter i synsfeltet
Migræneanfald kan varer typisk 4 – 72 timer, og symptomerne kan variere fra person til person
Hvordan opleves migræne med aura?
Ca. en tredjedel af alle med migræne har aura. Symptomerne er de samme som ved almindelig migræne, men der under et anfald opleves aurasymptomer i form af syns, -føle, -eller taleforstyrrelser. Typisk opleves aurasymptomerne 15-30 minutter inden de øvrige migrænesymptomer viser sig.
Hvad er menstruationsmigræne?
Menstruationsmigræne, også kaldet hormonel migræne, er en migrænevariant der kommer i forbindelse med kvindens cyklus. Anfaldene er typisk uden aura og opleves som oftest i de sidste dage op til menstruationen og varer herefter 2-4 dage. Hvis anfaldende forekommer på andre tider i cyklus, er der tale om menstruationsrelateret migræne. Der er en del der tyder på, at menstruationsmigræne skylde faldet i østrogenniveauet, hvis ægget ikke bliver befrugtet ved ægløsning. 30-50% af kvinder med migræne oplever forværring af deres migræne omkring menstruation.
Hvad er spændingshovedpine?
Spændingshovedpine er den mest almindelig form for hovedpine, der kan føles som en trykkende eller strammende fornemmelse omkring hovedet og i kraniekanten, og som kan være mild til moderat i intensitet. Spændingshovedpine skyldes typisk muskelspændinger i skuldre, nakke, hoved og ansigt. Årsagerne til spændingerne kan dog stamme fra andre steder kroppen, hvorfor det er relevant at kigge på kroppen som helhed, hvis du oplever denne form for hovedpine.
Hvor ofte får man migræne?
Hyppigheden af migræneanfald varierer fra person til person – det samme gælder intensiteten af migræneanfaldene. Nogle mennesker oplever migræneanfald flere gange om måneden, mens andre sjældent eller aldrig oplever dem.
De mest almindelige behandlingsmuligheder er:
- Livsstilsændringer: mange migrænikere oplever, at bestemte fødevarer kan være med til at sætte gang i migræne undgå udløsere af migræne – for nogle er det sukker, for andre er der kaffe, stærke mad eller noget helt andet. Her bliver du nødt til at gå lidt systematisk til værks. Derudover er søvnmangel også en faktor, der kan bidrage til migræneanfald.
- Reduktion af stress: Stress er for mange en medvirkende årsag til at migræneanfald udløses. Og som bekendt kan stress skyldes mange forskellige faktorer både privat såvel som på jobbet. Så her er det virkeligt vigtigt at kigge alle aspekter i dit liv igennem.
- Håndkøbsmedicin: Hos nogle kan mildere migræneanfald og hovedpiner mildnes med smertestillende håndkøbsmedicinmedicin såsom Treo, Ibuprofen og Panodil.
- Receptpligtig medicin: En af de oftest benyttede migrænepræparater er Triptaner. Medicinen, der både findes som tabletter, næsespray og injektionsvæske kan hjælpe med at reducere migrænesymptomer ved at påvirke blodkarrene i hjernen.
- Forebyggende medicin: Hvis migræne er hyppig eller alvorlig, og anfaldsmedicin ikke er tilstrækkelig, kan din læge muligvis ordinere forebyggende medicin. Det fjerner ikke migræneanfaldene men kan være med til at reducere antallet af episoder.
- Konventionel og alternativ manuel behandling: Fysioterapeuter, akupunktører, zoneterapeuter, kiropraktorer, osteopater og kropsterapeuter har alle forskellige tilgange til at afhjælpe eller minimere symptomerne fra migræne. Nedenfor kan du læse mere om, hvorfor specielt dele af kropsterapien kan være yderst hjælpsom for nogle mennesker med migræne
Hvilke behandlingsformer er der?
Som tidligere nævnt har du som migræniker sikkert allerede eksperimenteret med forskellige tiltag for at minimere antallet af migræneanfald og de smerter der følger med. Og da to migræneforløb sjældent er ens, er behandlingen ligeledes heller ens for alle. Under alle omstændigheder er det yderst relevant at kigge på, om der er noget du selv kan gøre for at påvirke eller minimere anfaldene, inden du kigger på den medicinske vej. Når det er sagt, oplever de fleste, at de har brug for en kombination af flere tiltag for at påvirke migrænen.
Hvordan behandler man migræne og hovedpine med kropsterapi?
I dag ved vi, at psykiske belastninger kan sætte sig som fysiske belastninger, låsninger og begrænsninger i kroppen. Det er undersøgt og dokumenteret af både psykologer, psykiatere og traumeforskere. Hvordan udtrykket bliver er meget individuelt. For nogle er det en ren fysisk belastning, for andre bliver det til angst, medfører søvnbesvær, tankemylder eller stress – og for nogle bliver det til migræne.
Mit udgangspunkt er at se på hele mennesket, der kommer ind – både den fysiske krop men også den historie, der følger med dig. Jeg ser ofte, at forklaringen skal findes i fysiske og muskulære spændinger forskellige steder i kroppen – det kan være i ryg, skuldre, nakke/hals, kæber mv. Men mange gange kan årsagerne også være af psykisk karakter, og så er der behov for at behandle både kroppen og de bagvedliggende psykiske belastninger. Netop det har jeg specialiseret mig i, hvilket har været yderst gavnligt for mange af mine migræneklienter. Derudover findes der en række øvelser, som kan have positiv effekt på at minimere generne fra migræne.