Kropsintegreret tilgang til terapi

Hvad sker der, når vi inviterer kroppen med ind i det terapeutiske arbejde?

Dette 2-dages kursus er for dig, der arbejder som psykolog, psykoterapeut, kropsterapeut eller på anden måde befinder dig i det relationelle og terapeutiske rum – og som er nysgerrig på, hvordan kroppen kan blive en værdifuld vej til større forståelse, regulering og forandring.

Kroppen er et unikt redskab i arbejdet med mennesker. Hvor dit sind kan fortælle historier om fortiden og fantasere om fremtiden, er din krop altid til stede lige nu. Dit levede liv manifesterer sig lige her – i dine spændinger, oplevelsen af dine følelser, sanser, tankemønstre og reaktioner

På kurset får du en introduktion til en kropsintegreret tilgang til terapi, hvor vi undersøger sammenhængen mellem krop, følelser, nervesystem og relation.

Du får bl.a.:
– Kendskab til kropslige reaktioner og følelsesmæssige udtryk i kroppen
– Inspiration til at inddrage kroppen i det terapeutiske rum
– Enkle kropslige øvelser, som kan integreres i arbejdet med klienter
– Introduktion til basale kropsterapeutiske behandlingsteknikker
– Mulighed for at være en del af et nærværende fagligt fællesskab, hvor læring og udvikling kan udfolde sig:-)

På dagene arbejder vi med:
– Oplæg om nervesystemets rolle i regulering og kontakt
– Kropsterapeutisk træning (medbring træningstøj)
– Konkrete og praktiske øvelser der hjælper til forståelsen af kroppens betydning i det terapeutiske rum.
– Hvordan følelser manifesterer sig fysisk i kroppen
– Afprøvning af teknikker, der kan inspirere din egen praksis
– Demonstration af en kropsterapeutisk behandling

Kurset kombinerer teori, refleksion, træning og praktisk erfaring. Du får mulighed for både at forstå og mærke den kropsintegrerede tilgang – gennem øvelser, erfaring og fordybelse.

Deltagere: 10 – 16 deltagere
Pris: Kr. 3.000,- + moms inkl. frokost. Der udstedes kursusbevis.
 
Datoer
Tirsdag den 20. oktober kl. 9-16
Onsdag den 21. oktober kl. 9-16
 
Kurset afholdes af Manuvision kropsterapeuterne Maya Bjerrum Trinkjær og Frank Løssl, begge med speciale i chok- og traumeterapi.
 
Du kan læse mere om kurset her: https://fb.me/e/9pLH5vXFR
Scroll to Top