PTSD- og Traumebehandling i Århus & omegn
Traumer forstyrrer din evne til selvregulering af impulser og følelser. Som manuvision kropsterapeut er det derfor min opgave bl.a. at hjælpe dig med at regulere nervesystemet, indtil du igen får overskud til at gøre det selv. Det kræver tillid og ro.
Jeg forsøger derfor altid at skabe et fortroligt og ligeværdigt terapeutisk rum, hvor du kan dele tanker og traumer. Igennem samtale og kropsterapi øger vi sammen din opmærksomhed på kroppens reaktioner og supplerer med åndedrætsøvelser og meditative praksisser, så du kan genetablere kontakten til dine sunde følelsesmæssige reaktioner.
Hvordan manifesterer traumer sig?
Traumer påvirker os forskelligt, men fællestrækket er at det både påvirker vores følelsesmæssige, kognitive og adfærdsmæssige tilstand.
- Genoplevelse af traumet: Personer med traumer oplever ofte gentagne og intense erindringer eller flashbacks af de traumatiske begivenheder. Disse genoplevelser ledsages af følelser, fysiske reaktioner eller billeder, giver dem følelsen af at de gennemlever traumet igen.
- Undgåelse og tilbagetrækning: Traumaofre kan forsøge at undgå steder, mennesker, genstande eller aktiviteter, der minder dem om traumet. De kan også trække sig socialt tilbage, isolere sig selv og undgå at tale om eller konfrontere deres følelser omkring traumet.
- Følelser: Personer med et traume kan opleve en øget grad af skyld, skam, frygt, tristhed eller vrede. De kan derfor få svært ved at opleve glæde eller interesse for tidligere behagelige aktiviteter. Negative tanker om sig selv, andre eller verden generelt kan også være til stede.
- Alarmberedskab og angst: Traumaofre kan opleve øget angst samt en konstant følelse af, at kroppen er i øget alarmberedskab. Det kan meget naturligt resultere i irritabilitet, rastløshed, søvnforstyrrelser og problemer med koncentrationen.
- Fysiske symptomer: Ud over de tidligere nævnte fysiske symptomer kan traumatiske oplevelser også være forbundet med andre fysiske symptomer som træthed, svimmelhed, svedeture, hovedpine eller fordøjelsesproblemer.
Manuvision kropsterapi
I århundreder har den vestlige verden haft den opfattelse, at krop og psyke er separate enheder. Vi lærer allerede i skolen at fokusere på vores intellektuelle udvikling uden at være opmærksomme på, hvordan kroppen reagerer på den mentale belastning eller det stigende præstationspres. Selv sundhedssystemet adskiller krop og sind. De seneste år er der imidlertid kommet øget fokus på kroppens betydning for vores mentale sundhed – også indenfor traumebehandling. Her er manuvision kropsterapi vist sig særlig virksomt.
Videnskabelig evidens for at manuvision kropsterapi virker
I 2019 testede forskere og behandlere Manuvision kropsbehandling på tidligere udsendte soldater med PTSD. Behandlingerne var del af et forskningsprojekt mellem Militærpsykiatrisk Ambulatorium på Rigshospitalet, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk universitet, Patientforeningen og Manuvision. Projektet opstod som følge af en stigende interesse for at indtænke kroppen i behandlingen af PTSD, da en stor andel PTSD-ramte patienter ikke reagerer positivt på medicinsk behandling eller kognitiv terapi. Resultaterne fra forskningsprojektet er endnu ikke 100% offentliggjorte, men resultaterne peger allerede på at manuvision kropsterapi hjælper traume/PTSD-patienter effektivt.
”Jeg var faktisk lidt forbløffet over de mange positive tilbagemeldinger fra vores patienter. Resultaterne er analyseret og endnu ikke færdigpubliceret, så de kan ikke refereres i detaljer, men antydningsvist kan det nævnes, at de er ret positive”, Henrik Steen Andersen, overlæge, dr.med., speciallæge i psykiatri, Militærpsykiatrisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center København. *
”Manuvision kropsterapi har hjulpet mig med ro og centrering. Det er ligesom en sky, der letter. Jeg har lært at acceptere en masse ting. Og rent fysisk er der en masse spændinger og smerte, der er sluppet. Før behandlingen levede jeg med angst, depression, aggression, vrede og hypervigilitet. Jeg ekskluderede mig socialt og var meget svingende i humør og energi. Med kropsterapi kombineret med samtaleterapi hos en psykolog nåede jeg hurtigt rigtig langt. Mit aggressionsniveau faldt og jeg kunne være med de ting, jeg mærkede. Jeg har det markant bedre i dag.”, Kevin Petersen, veteran. *
*Kilde: Når kroppen er i krig af Angela Jørgensen, Ida Meisling & Filip Rankenberg
Tænk kroppen ind i din traumebehandling
Som Manuvision kropsterapeut arbejder jeg holistisk med traumebehandling. Nyere tids neurovidenskab har givet os en dybere forståelse af, hvordan chok og traumer lagres i kroppen. Når vi udsættes for traumer, påvirkes vores nervesystems grundlæggende evne til at regulere sig selv. Det har betydelige konsekvenser for vores tolkning af omgivelser og fare, hvilket igen påvirker vores fysiske og psykiske tilstand som helhed.
Ved hjælp af manuvision kropsterapi kan jeg hjælpe dig med langsomt at genoprette balancen og helheden i dit liv. Hverdagen normaliseres, fordi dit nervesystem langsomt nulstilles. Jeg bruger specialiserede fysiske teknikker, åndedrætsteknikker, ledmanipulation og zonetryk som en del af kropsbehandlingen – alt sammen i en tryg og støttende atmosfære, hvor du kan udforske og langsomt give slip dine traumer. Behandlingen taler ind i dine specifikke behov og udfordringer, og kan tilpasses øvrige behandlingstilbud.
Hvad er PTSD?
Når man har PTSD (Posttraumatisk stresslidelse), kan det være en udfordrende og kompleks oplevelse. Efter at have været udsat for eller vidne til en traumatisk begivenhed som krig, overgreb, naturkatastrofer eller vold, kan det påvirke ens nervesystem på forskellige måder.
De flest af os forbinder nok PTSD med tidligere udsendte soldater, men det er også en meget udbredt sygdom indenfor forskellige arbejdsområder fx sygeplejere på psykiatriske afdelinger, politibetjente, falkredere m.fl. Personer som har været i voldelige forhold eller som har været udsat for seksuelle overgreb, udvikler også ofte PTSD.
Når nervesystemet ikke vil falde til ro
Nervesystemet spiller en afgørende rolle, når der sendes information mellem hjerne og krop. Ved PTSD forstyres denne kommunikation. Det sympatiske nervesystem, der normalt aktiveres for beskyttelse, kan være konstant aktiveret hos personer med PTSD. Det resulterer i vedvarende angst, søvnproblemer, irritabilitet og øget opmærksomhed på potentielle trusler.
På samme tid kan det parasympatiske nervesystem, der normalt fører kroppen tilbage til en afslappet tilstand efter stress, have vanskeligheder med at fungere korrekt. Det giver problemer som kronisk træthed, koncentrationsbesvær og følelsesmæssig ubalance.
Hvorfor er kropsterapi vigtigt for traumebehandling?
Traumer kan have en dybtgående og ødelæggende indvirkning på vores liv. De påvirker ikke kun vores sind, men også vores krop. Når vi oplever traumatiske begivenheder, kan kroppen reagere på forskellige måder, såsom at gå i alarmberedskab, opleve muskelspændinger eller udvikle andre fysiske symptomer. Derfor er det vigtigt at inddrage kroppen i traumebehandlingen for at opnå en helhedsorienteret tilgang.
Ved at indtænke kroppen i traumebehandlingen, kan vi hjælpe med at frigøre de fysiske og følelsesmæssige spændinger, der er opstået som følge af traumet. Når kroppen og nervesystemet er i balance, bliver det lettere for hjernen at bearbejde tankerne på rationel vis. Forstil dig, at du bliver jaget af en vild tiger. Du vil ikke kunne koncentrere dig om frygtens skadelige effekt på dit sind, før tigeren er væk og trygheden langsomt er på retræte. Det samme gælder dit nervesystem ved traumer. Først skal nervesystemet beroliges, så adgangen til tanker og følelser bliver mere tilgængelig.
Har du brug for traumebehandling?
Kontakt mig i dag, hvis du gerne vil begynde din rejse mod helbredelse og genopretning med Manuvision kropsterapi. Lad mig hjælpe dig med at genvinde balance og helhed i dit liv.